Hofteepifysiolyse

Diagnosekode: DM930

Introduktion

Epidemiologi: Relativt sjælden tilstand som rammer børn mellem 9 og 15 år. Der er ikke tale om en egentlig skade men tilstanden kan forværres eller blive diagnosticeret i forbindelse med at barnet har et fald traume
Patofysiologi: Sygdom der rammer vækstzonen i proximale femur. Afglidning af caput femoris i forhold til femur. Der er sammenhæng med overvægt, femoral og acetabular retroversion og endokrine sygdomme.
Associerede skader:
– Hos op mod 50% rammes det andet hofteled af tilstanden. 10-20 % af børnene vil præsentere sig med bilateral hofteepifysiolyse.

Præsentation

Symptomer: Ofte er der en længere periode med smerter i området som kan sidde i hofte/lyske regionen, lår eller knæregionen. Mange børn har dog knæsmerter som eneste symptom Klinisk vil det påvirkede ben ofte være udadroteret og barnet har let haltende gang. Ved ustabil tilstand kan barnet normalt ikke støtte på benet. Klinisk kan benet kan være forkortet og der er nedsat /ophævet indadrotation i den påvirkede hofte.
Relevant undersøgelse og fund:
– Kan barnet løfte benet strakt fra undersøgelseslejet?
– Benet ses typisk let forkortet og udadroteret.
– Ved passiv hoftefleksion ses typisk udadrotation i hoften og indadrotation er begrænset.
– Røntgenoptagelser vil normalt altid give diagnosen.
– Ved atraumatiske knæ-/hoftesmerter skal røntgen af bækken altid overvejes.
Strukturer i fare:
– Særligt ved ustabil hofteepifysiolyse er der risiko for avaskulær nekrose af caput femoris. Behandlingen er en specialistopgave. Der skal tages kontakt til nærmeste børneortopædiske center.

Klassifikation

Typisk skelnes mellem stabile og ustabile epifysiolyser. Ved stabile hofteepifysiolyse kan barnet støtte indtil diagnosetidspunktet. Barnet kan normalt også løfte benet strakt fra lejet. Ved manglende evne til at støtte og stærke smerter ved forsøg på at løfte benet fra lejet bør tilstanden klassificeres som ustabil hofteepifysiolyse. Derudover anvendes typisk et “grading system” for angivelse af hvor stor afglidningen af caput er i forhold til collum:

Skadestue behandling

Initial diagnostik: Der skal tages røntgenbilleder af bækken AP + lauensteins projektion for at få overblik over begge hofteled. Tilstanden ses ofte mest tydeligt i sideoptagelser. På AP optagelser kan Kleins linje indtegnes langs oversiden af collum. Rammer linjen udenfor caput femoris eller inddrager mindre del af caput i forhold til modsatte side er der tegn på epifysiolyse.
Behandling i skadestue:
– Der skal opstartes smertestillende medicin.
– Ved mistanke om hofteepifysiolyse må barnet ikke støtte på benet, og når diagnosen er stillet skal barnet immobiliseres i hospitalsseng eller i kørestol.
– Der skal altid tages kontakt til børneortopædisk specialafdeling.
– Ved ustabil tilstand skal barnet faste til der foreligger en behandlingsplan

Definitiv behandling

Non-operativ behandling: Alle tilfælde behandles operativt
Operativ behandling: Ved minimal afglidning fiksation in situ med kanyleret skrue. For yngre børn overvejes growing implants så der kan ske fortsat vækst i proximale femur. Der overvejes profylaktisk fiksation af modsatte hofte. Ved svært afgledne hofteepifysiolyser åben reposition eller in situ fiksation og senere korrigerende osteotomi.
Ambulant opfølgning: Følges ambulant på børneortopædisk specialafdeling.