Børnefraktur af caput/collum radii

Diagnosekode: DS521A (caput), DS521B (collum)

Udarbejdet af Klaus Hindsø og Tobias Nygaard. November 2020

Introduktion

  • Epidemiologi: Sjældne skader svt. 1% af børnefrakturer og 20% af skader mod proksimale radius.
  • Patofysiologi: Optræder hyppigst efter fald på strakt arm med valgusbelastning over albueleddet.
  • Associerede skader:
    Albueluksationer kan være ledsaget af fraktur/epifysiolyse svarende til proksimale radius.
    Der kan desuden ses kombinationer med ulnafrakturer – enten diafysært eller proksimalt som led i en Monteggiafraktur-variant.

Præsentation

  • Symptomer: Smerter og hævelse svarende til albuen – typisk efter fald.
  • Relevant undersøgelse og fund:
    Direkte og indirekte ømhed på lateralsiden af albueleddet. Indirekte ømhed findes både ved tryk i længderetningen på radius samt ved valgusbelastning af albuen.
    Rotationssmerter med samme lokalisation.
    Ved albueluksation eller ulnafraktur kan skaden på proksimale radius let overses ved den kliniske undersøgelse.
    Neurovaskulære forhold distalt bør beskrives.
    Sår, hudafskrabninger m.m.
  • Strukturer i fare:
    Karforsyningen omkring albuen kan kompromitteres ifm. albueluksation. Hos større børn og voksne er a. brachialis en “endearterie”, så karlæsioner omkring albuen bør konfereres med karkirurg. Husk at puls ikke er det samme som flow.
    Alle tre nerver er relevante. Nn Ulnaris og Medianus primært ifm. evt. ledsagende albueluksation. N Radialis primært i forbindelse med operativ behandling.

Klassifikation

  • Læsionerne på collum er epifysiolyser, som beskrives efter Salter-Harris klassifikation.

Skadestue behandling

  • Initial diagnostik:
    Rtg af albuen i to planer. I tvivstilfælde kan der suppleres med skrå-optagelser (radiocapitellar view). Hos de mindste børn, hvor caputkernen endnu ikke er synlig, vil det vigtigste tegn være ansamling i leddet kombineret med den kliniske undersøgelse.
    Rtg af underarmen, da der ofte er ledsagende fraktur svarende til ulna.
  • Behandling i skadestue:
    Vask af sår. Forbinding. Evt stivkrampevaccination.
    Smertelindring med peroral analgetika
    Immobiliserende bandage (eksempelvis vinkelgips)

Definitiv behandling

  • Non-operativ behandling: Udislocerede frakturer/epifysiolyser kan behandles symptomatisk. Som regel vil en cirkulær “gips” fra højt på overarmen til knoerne i tre uger være lettest at administrere for børn.
  • Operativ behandling: Epifysiolyser med vinkling over 20-30 grader (jo ældre barn desto mindre vinkling kan accepteres) bør reponeres i generel anæstesi. Efter reposition er stillingen ikke altid stabil, og især ved større primær vinkling (60 grader), kan der være behov for intern fiksation – evt. K-tråd eller med langt marvsøm, der også kan bruges til repositionsmanøvren.
  • Ambulant opfølgning:
    Konservativt behandlede og lukket reponerede frakturer/epifysiolyser uden osteosyntesemateriale bør kontrolleres med røntgen efter 5 og 10 dage. Herefter kan bandagen fjernes hos egen læge.