Distal Femurfraktur

Diagnosekode: DS724

Udarbejdet af Bjarke Viberg. Revideret af Rasmus Elsøe. Oktober 2019

Introduktion

  • Epidemiologi: Udgør ca. 4 % af alle femur frakturer. Der er en todelt alderskurve. Unge pga højenergi og ældre pga lavenergi traume.
  • Patofysiologi: Højenergi skaderne hos yngre ses oftest i forbindelse med køretøjsulykker, fald fra store højder og sport i modsætning til lavenergi skaderne hos de ældre hvor det oftest er fald fra stående stilling.
  • Associerede skader:
    – Alt efter lokalisationen efter højenergi fraktur kan det medføre neurovaskulære skader og/eller kompartmentsyndrom i underben.

Præsentation

  • Symptomer: Patienten har stærke smerter og benet kan ligge udadroteret.
  • Relevant undersøgelse og fund:
    – Palper for smerter/strepitus af femur og proximale ende af tibia. Indirekte ømhed kan undersøges ved rotation af femur
  • Strukturer i fare:
    – A. Poplitea: undersøg pulsforhold distalt på ekstremiteten. Ved forskel i puls på ekstremiteterne skal man lave en ankel-brachial index (ABI) måling på mistanke om karlæsion. ABI bestemmes ved at dividere det systoliske ankel tryk med det systoliske brachial tryk. Et ABI > 0.9 giver mistanke om karlæsion og pt skal konfereres med vagthavende karkirurg.

Klassifikation

  • AO klassifikation er hyppigst brugt.
  • Denne klassifikation baseres på om der er tale om en ekstraartikulær (33A) , partiel (33B)  eller komplet intraartikulær (33C) fraktur.

Skadestue behandling

  • Initial diagnostik: Røntgenoptagelser i 2 planer (AP og lateral optagelse ). Skal oftest suppleres med optagelse af hele femur pga frakturens udbredelse og hos yngre pga risiko for fraktur af mere proximal knogle (eks coll femoris) . Ved intraartikulære frakturer kan det være  indiceret at supplere med CT men kun efter aftale med vagthavende ortopædkirurg.
  • Behandling i skadestue:
    – Patienten smertebehandles typisk med morfika og skal have anlagt i.v. adgang
    – Benet immobiliseres (stabiliseres) med bagre gips eller evt en aflåst knæ ortose. (Synlige fejlstillinger grov reponeres inden immobilisering)
    – Konfereres med vagthavende ortopædkirurg mhp indlæggelse og operationsindikation

Definitiv behandling

  • Non-operativ behandling: meget sjældent indiceret. Kan dog være indiceret ved udislocerede frakturer, patienter med svær co-mobiditet eller hos patienter som ikke har gangfunktion. Besluttes altid af vagthavende ortopædkirurg.
  • Operativ behandling er indiceret ved de fleste distale femur frakturer. Behandles oftest med enten et retrogradt femurmarvsøm eller en distal vinkelstabil femurskinne. I enkelte mere sjældne tilfælde er det ikke muligt at osteosyntere frakturen og pt skal have et kunstigt knæ.
  • Ambulant opfølgning:
    – Da størstedelen behandles operativt skal disse frakturer konfereres med vagthavende ortopædkirurg. Ambulant kontrol efter operation planlægges af operatøren.