Olecranon fraktur
Diagnosekode: DS520B
Udarbejdet af Liv Vesterby. Revideret af Peter Søndergaard
Introduktion
- Epidemiologi: Incidensen er 12 pr 100.000 mennesker pr år. Der er tale om en bimordal fordeling, herunder højenergitraumer hos yngre og lavenergitraumer hos ældre
- Patofysiologi:
– Direkte traumer som oftest resulterer i komminutte frakturer
– Indirekte traumer under fald på strakt arm som oftest resulterer i simple frakturer - Associerede skader:
– Skader på hud (OBS åbne frakturer)
Præsentation
- Symptomer: Patienter har moderate til udtalte smerter over albuen som forværres ved bevægelse.
- Relevant undersøgelse og fund:
– Direkte ømhed over olecranon
– Palpabel defekt svarende til olecranon som tegn på disloceret eller komminut fraktur.
– Bløddelsforhold (åbne frakturer)
– Nedsat ekstensionevne over albueleddet som tegn på svækket funktion af triceps’ ekstensormekanisme
– Patientens alder, almentilstand og funktionsniveau noteres. - Strukturer i fare:
– Olecranon frakturer kan være associeret med luksationer i albuen
Klassifikation
- Mayo-klassifikationen er den hyppigst benyttede:
-
- Klassifikation baseres på følgende:
- Type 1: Udisloceret simpel (Type 1a) eller udisloceret komminut fraktur (Type 1b)
- Type 2: Stabiled disloceret fraktur (diastase > 2 mm i ledfladen på sideoptagelsen)sSimpel (Type 2a) eller udisloceret (Type 2b)
Type 3: Ustabil fraktur simpel (Type 3a) og komminut (Type 3b)
Skadestue behandling
- Initial diagnostik: Konventionel røntgen af albuen i to planer. På mistanke om konkurrerende fraktur i albueregionen suppleres med CT efter aftale med vagthavende ortopædkirurg.
- Behandling i skadestue:
– Alle frakturer bandageres initialt med højvinklet gips i 60-90 graders fleksion.
– Hudforhold beskrives nøje.
– Smertebehandling med peroral analgetika
Definitiv behandling
- Non-operativ behandling: Stabile udislocerede frakturer (Mayo type 1A og 1B) behandles non-operativt med højvinklet gips i 60-90 graders fleksion. Samlet bandageringstid er 3 uger
– Stabile dislocerede olecranonfrakturer hos ældre patienter med lavt funktionsniveau (eksempelvis at patienter ikke dagligt selvstændigt kommer på gaden) kan jævnfør KKR forsøges behandlet non-operativt som beskrevet ovenfor. Skal altid konfereres med vagthavende ortopædkirurg. - Operativ behandling: Stabile dislocerede frakturer (Mayo type 2A og 2B) samt ustabile frakturer (Mayo type 3A og 3B) behandles operative oftest med enten tension-band wire eller skinneosteosyntese.
- Ambulant opfølgning:
– Stabile udislocerede frakturer (Mayo type 1A og 1B) behandles non-operativt med højvinklet gips i 60-90 graders fleksion. Samlet bandageringstid er 3 uger. Ambulant kontrol efter 7-10 dage med røntgen. Ved afbandagering bør der tages stilling til eventuel genoptræning ved fysioterapeut.