Børnefraktur af laterale kondyl af albuen

Diagnosekode: DS424A

Udarbejdet af Uggi Balle. November 2020.

Introduktion

  • Epidemiologi: Dette er den næsthyppigste albuenære fraktur og udgør 17% af frakturerne i distale humerus.
  • Patofysiologi: Skademekanismen er fald på strakt arm med underarmen i supination og albuen i ekstension. 

Præsentation

  • Symptomer: Lokaliserede smerter, hævelse og misfarvning omkring lateralsiden af leddet.
  • Relevant undersøgelse og fund:
    Ofte få fund fraset lokaliseret smerte og evt misfarvning over lateral siden af albuen. 
    – I visse tilfælde opleves strepitus.
  • Strukturer i fare:
    Nervus Radialis

Klassifikation

  • Oftest benyttes Milch klassifikationen:

Klassifikationen beskriver om frakturen involverer trochler eller ej. Type I kan beskrives som en SH type 4 læsion. Frakturlinien går fra den laterale del af humerus, lige proximalt for capitellum humeris epifyseskive og ender lateralt for trochlea. Denne type er sjældnere end Milch type II. Albuen er stabil. Type II frakturlinien starter ligesom ved type I men ender medialt for capitellum eller går igennem trochlea. Albueleddet er ustabilt. Type II læsionen inddeles i A som ikke er gennemgående, B som er gennemgående og svært ustabil, men udisloceret og C som er gennemgående og disloceret.  Hos børn under 4 år med Milch type II, kan læsionen være ret svært at diagnosticere radiologisk på grund af brusk ratio er høj. Derfor må man være ekstra opmærksom på denne frakturtype, og i tvivlstilfælde foretage MR-skanning, for at sikre at ledfladen er på plads. Alternativt kan der foretages artrografi i GA forud for evt. operation.

Skadestue behandling

  • Initial diagnostik:
    Røntgen af albue i 2 planer . Suppleres med skråprojektion, evt. røntgen af modsatte albue ved tvivl om knoglekerners placering og ossificeringsgrad. Jo yngre patienten er jo vanskeligere er diagnostik grundet den høje andel af brusk.
    Husk rækkefølge (CRITOE) og cirka tidspunkt  for knoglekernernes fremkomst på røntgenoptagelse Figur 1
  • Behandling i skadestue
    Smertebehandling med peroral analgetika
    Ved synlig fejlstilling immobiliseres ekstremiteten med høj stabil transport gipsskinne in situ.
    Smertende albue uden sikker fejlstilling kan lejres på pude i forbindelse med røntgenundersøgelse.

Definitiv behandling

  • Non-operativ behandling: Konservativ behandling hvis < 2 mm diastase og ingen oprykning i ledfladen. Høj vinkelt gipsskinne, med underarmen i supination for at mindske trækket fra caput extensorum.
  • Operativ behandling: Ved dislokation foretages operativ behandling: I tvivlstilfælde kan artrografi be- eller afkræfte behovet for åben reposition. I udgangspunktet åbnes ledkapslen  for at sikre, at ledfladen er kongruent. Derefter fikseres frakturen med K-tråde.
  • Ambulant opfølgning:
    Patienten skal ses til en klinisk og radiologisk kontrol efter 5 og 10 dage. Ved fortsat acceptabel stilling, kan man se patienten til afbandagering, radiologisk og klinisk kontrol efter 4 – 5 uger.