Distal humerus fraktur

Diagnosekode: DS424

Udarbejdet af Ilija Ban. Revideret af Kenneth Quaade Szkopek

Introduktion

  • Epidemiologi: Op til 2% af alle brud hos voksne. Bimodal alders fordeling (yngre mænd < 20år samt ældre kvinder > 80år).
  • Patofysiologi: Højenergi skaderne hos yngre ser oftest i forbindelse med køretøjsulykker, fald fra store højder og sport i modsætning til lavenergi skaderne hos de ældre hvor det oftest er fald fra stående stilling. Stillingen af albuen ved skade har betydning for frakturmønsteret
  • Associerede skader:
    – Åben fraktur
    – Compartment syndrom (specielt hos de yngre)
    – Ligament skader i albuen
    – Albue luksationer
    – Fraktur af caput radii eller proc. coronoideus

Præsentation

  • Symptomer: Patienter har moderate til udtalte smerter ved albuen. Har typisk armen ind til kroppen med albuen flekteret 90 grader.
  • Relevant undersøgelse og fund:
    – Disse frakturer kan ofte være ustabile så undgå for meget manipulation
    – Undersøg ekstremiteten distalt for neurologiske udfald (Extendere tomlen (n.radialis), lave OK tegn med pege og tommelfinger (n. mediaus) og sprede og samle fingrene (n. ulnaris)
    – Undersøg for vaskulære skader (a. brachialis skade ses sjældent)
    – Undersøg bløddelsforholdene for større hævelse, åbne sår, excoriationer samt fraktur papler (bullae).
    – Undersøg for compartment syndrom
    – Patientens alder, almentilstand og funktionsniveau noteres
  • Strukturer i fare:
    – N. Ulnaris (oftest neuropraksi)
    – A. Brachialis (sjældent)

Klassifikation

  • AO klassifikation er hyppigst brugt.
  • Klassifikationen baseres på om frakturen er ekstra-artikulær, partiel artikulær (dvs dele af ledfladen er ikke brækket i forhold til skaftet) eller komplet artikulær (dvs hele ledfladen er separeret fra skaftet).

Skadestue behandling

  • Initial diagnostik: Røntgenoptagelser i 2 planer (AP og lateral optagelse). CT kan med fordel bruges ved intraartikulær involvering til præoperativ planlægning (behov aftales med vagthavende ortopædkirurg)
  • Behandling i skadestue:
    – Albuen immobiliseres med en vinkelgips.
    – Smertelindring med peroral analgetika
    – Vurdering ved vagthavende ortopædkirurg vedr. operations indikation.

Definitiv behandling

  • Non-operativ behandling: med collar´n cuff (bag of bones) kan være indiceret hos patienter der ikke egner sig til kirurgi grundet svær co-morbiditet eller svær demens. Enkelte udisplacerede frakturer kan også behandles ikke-operativt med vinkelgips i 3-4 uger med ugentlig røntgen kontrol men oftest vil operation være at foretrække for at opstarte tidlig bevægelse
  • Operativ behandling: De fleste distale humerus frakturer bliver opereret. Operation med skinner og skruer er oftest foretrukken hos patienter med distale humerus fraktur. Ældre (>75år) med osteoporotisk knogle og ledflade der ikke kan rekonstrueres er albuealloplastik at foretrække.
  • Ambulant opfølgning:
    – De fleste distale humerus frakturer skal behandles operativt hvorfor ambulant kontrol ikke er nødvendig.