• Epidemiologi: Op til 2% af alle brud hos voksne. Bimodal alders fordeling (yngre mænd < 20år samt ældre kvinder > 80år).
• Patofysiologi:
  Højenergi skaderne hos yngre ses oftest i forbindelse med køretøjsulykker, fald fra store højder og sport. I modsætning til lavenergi skaderne hos de ældre, hvor det oftest er fald fra stående stilling. Stillingen af albuen ved skade har betydning for frakturmønsteret
• Associerede skader:
  – Åben fraktur
  – Compartment syndrom (specielt hos de yngre)
  – Ligament skader i albuen
  – Albue luksationer
  – Fraktur af caput radii eller proc. coronoideus

• Symptomer: Patienter har moderate til udtalte smerter ved albuen. Har typisk armen ind til kroppen med albuen flekteret 90 grader.
• Relevant undersøgelse og fund:
  – Disse frakturer kan ofte være ustabile og det er derfor vigtigt at undgå for meget manipulation
  – Undersøg ekstremiteten distalt for neurologiske udfald (ekstender tommelfingeren IP-led (n.radialis), lave OK tegn med pege og tommelfinger (n. mediaus) og sprede og samle fingrene (n. ulnaris)
  – Undersøg for vaskulære skader (a. brachiialis skade ses sjældent)
  – Undersøg bløddelsforholdene for større hævelse, åbne sår, excoriationer samt fraktur papler (bullae).
  – Undersøg for compartment syndrom
  – Patientens alder, almentilstand og funktionsniveau noteres
• Strukturer i fare:
  – N. Ulnaris (oftest neuropraksi)
  – A. Brachiialis (sjældent)

• • AO klassifikation er hyppigst brugt.

Klassifikationen baseres på om frakturen er ekstra-artikulær, partiel artikulær (dvs dele af ledfladen er ikke brækket i forhold til skaftet) eller komplet artikulær (dvs hele ledfladen er separeret fra skaftet).

• Initial diagnostik: Røntgenoptagelser i 2 planer (AP og lateral optagelse). CT kan med fordel bruges ved intraartikulær involvering til præoperativ planlægning (behov aftales med vagthavende ortopædkirurg)
• Behandling i skadestue:
  – Albuen immobiliseres med en vinkelgips.
  – Smertelindring med peroral analgetika
  – Vurdering ved vagthavende ortopædkirurg vedr. operations indikation.

• Non-operativ behandling: med collar´n cuff (bag of bones) kan være indiceret hos patienter, der ikke egner sig til kirurgi grundet svær co-morbiditet eller svær demens. Enkelte udisplacerede frakturer kan også behandles ikke-operativt med en vinkelgips i 3-4 uger med ugentlig røntgen kontrol. Oftest vil operation være at foretrække mhp at opstarte tidlig bevægelse
• Operativ behandling: Der er operationsindikation for langt de fleste distale humerus frakturer. Operation med skinner og skruer er oftest foretrukken hos patienter med distale humerus fraktur. Ældre (>75år) med osteoporotisk knogle og ledflade,  som ikke er muligt at rekonstrueres, kan albuealloplastik være at foretrække.
• Ambulant opfølgning:
  – De fleste distale humerus frakturer skal behandles operativt hvorfor ambulant kontrol ikke er nødvendig. De konservativt behandlede kontrolleres som ovenfor anført.