Proximal Tibia Fraktur

Diagnosekode: DS821 (begge kondyler DS821A, Laterale kondyl DS821B, Mediale kondyl DS821C)

Udarbejdet af Peter Toft Tengberg, Revideret af Michal Brix. Oktober 2019

Introduktion

  • Epidemiologi: Op til 3% af de operativt behandlede frakturer ifølge Dansk Fraktur Database. Bimodal fordeling med toppende incidens hos yngre mænd i 40erne (højenergi traume) samt hos ældre kvinder i 70erne (lavenergi traume)
  • Patofysiologi: Frakturen opstår ved et varus eller valgus stress  med eller uden en aksial påvirkning (f.eks. ved spring fra stor højde). Femurkondylen presses herved ned i tibiaplateauet der resultere i enten en skæringsfraktur eller kompressionsfraktur  af den ene eller begge kondyler.
  • Associerede skader:
    – Menisklæsioner som hyppigst ses ved depressionsfrakturerne. Det er ikke muligt at diagnosticere disse læsioner akut pga. frakturen.
    – ACL (forreste korsbånd) læsion som hyppigst ses ved de mere komplekse skader (Schatzker IV og VI)
    – Compartment syndrom.
    – Karlæsion med enten direkte overrivning eller alternativt intima oprulning i a. poplitea (hyppigst ved Schatzker IV med frakturdislokation)

Præsentation

  • Symptomer: Patienter har moderate til udtalte smerter ved knæet. Kan ikke støtte på skadede ben.
  • Relevant undersøgelse og fund:
    – Hævelse og hæmatom omkring knæet. Se efter papler (bullae).
    – Se efter åbne sår (åbne frakturer)
    – Ofte varus eller valgus fejlstilling af knæet. Ved unikondylære skader kan fejlstillingen oprettes i gips ved at lægge tryk på den kondyl der er intakt.
    – Palpation af compartments på crus. Mistænk compartment syndrom ved meget spændte compartments (konfereres med vagthavende ortopædkirurg)
    – Palpation af distale pulse. Ved forskel i puls kan der være tale om en karlæsion og pt skal konfereres med vagthavende ortopædkirurg mhp. videre vurdering og udredning.

Klassifikation

  • Schatzkers klassifikation er den hyppigst anvendte, selvom den ikke inkluderer alle de mulige frakturmønstre.

Klassifikationen baseres på at opdele de proximale tibia frakturer i 6 typer. Type I til III er alle kun involverende fraktur af den laterale kondyl (Type I ren split fraktur, type III ren depressions fraktur og type II en kombination af split og depression). Type IV er fraktur involverende kun mediale kondyl (strækker frakturen sig over lateralt for eminetia er der ofte også tale om knæluksation og større bløddelsskade). Type V involverer begge kondyler og type VI inkluderer også meta- eller diafysen af tibia.

Skadestue behandling

  • Initial diagnostik: Røntgenoptagelser i 2 planer (AP  samt lateral-optagelse). Ses fraktur på røntgen er der ofte indikation for supplerende CT af hensyn til operationsplanlægning (konfereres med vagthavende ortopædkirurg).
  • Behandling i skadestue:
    – Immobilisering af skadede ben med høj bagre gips (eller hængsles knæ ortose) samt elevation af benet på en braunskinne. Ved unikondylære skader med synlig eller radiologisk valgus eller varus fejlstilling bør knæet reponeres inden gipsning.
    – Smertelindring med peroral analgetika
    – Behandl evt. associerede skader f.eks åbne sår.

Definitiv behandling

  • Non-operativ behandling: Udislocerede eller minimalt displacerede frakturer (under 2 mm depression eller displacering) kan behandles med en hængslet knæortose i 6-8 uger. Der tillades fri bevægelse og ingen belastning i denne periode. Ses efter 10-14 dage ambulant med røntgen for at sikre der ikke kommer frakturskred.
  • Operativ behandling: Proximale tibia frakturer med depression eller displacering over 2 mm af den ene kondyl, eller fraktur af begge kondyler tilbydes oftest kirurgisk behandling. De fleste behandles med intern osteosyntese med skinne og skruer eller ringfiksation suppleret med skruer. Er der åben fraktur, større skade af bløddelene (meget hævet eller papler) eller polytraume bør temporær ekstern fiksation overvejes.
  • Ambulant opfølgning:
    – Non-operativt behandles følges som beskrevet ovenfor.
    – Operativt behandlede følges oftest ambulant til frakturheling (6-12 uger post-operativt). Opfølgning planlægges af kirurgen.