1. metatars fraktur

Diagnosekode: DS923A

Udarbejdet af Jonas Adjal, Revideret af Jens Kurt Johansen, Oktober 2019

Introduktion

  • Epidemiologi: Relativ sjælden skade.
  • Patofysiologi: Metatars frakturer opstår hyppigst ved:
    – Direkte traume. Ofte knusningstraume efter tabt objekt. Ofte associeret med større bløddelsskade.
    – Indirekte traume. Forfoden fikseret mod underlaget samtidigt med at bagfoden/underbenet roterer.
  • Associerede skader:
    – Kan være en del af Lisfrancs fraktur-luksation. Hyppigst findes brud/avulsioner sv.t basis af de centrale metatarser.

Præsentation

  • Symptomer: Patienter har  smerter sv.t foden og har svært ved at belaste.
  • Relevant undersøgelse og fund:
    – Smerte lokalt sv.t involverede metatars.
    – Hævelse og evt. hæmatom ses sv.t involverede metatars.
    – Større bløddelsskade  med bl.a. massiv hævelse eller åbne sår ses efter knusnings- eller høj-energiskader.

Klassifikation

  • Forskellige klassifikationen af metatars frakturer findes men benyttes sjældent. Frakturerne beskrives primært deskriptivt.

Beskriv frakturen efter lokalisationen på knoglen ( 1. distal (subcapitale), 2. corpus (diafysære) og 3. proksimal (basis)) samt efter frakturtype (tværfraktur, spiralfraktur eller komminut fraktur). Desuden angives fraktur dislocering, vinkling og om frakturen involverer ledfladen.

Skadestue behandling

  • Initial diagnostik: Røntgen i tre planer (AP,  lateral og skråoptagelse). Enkelte steder er det som standard AP og lateral optagelser.
  • Behandling i skadestue:
    – Smertebehandling med peroral analgetika.
    Åbne frakturer behandles efter generelle principper.
    – Findes fraktur af flere metatarser (specielt basis af 2. metatars)  skal man overveje Lisfrancs fraktur-luksation. Evaluer bløddelene og kontakt vagthavende ortopædkirurg mhp. evt. CT-scanning.
    – Findes fejlstilling af fodens 1.stråle kan man reponere efter lokal bedøvelse. Reposition sker ved længdegående træk samtidig med manuel manipulation.
    Ved stor bløddelshævelse  indlægges til afhævning.
    – Tillader bløddelene det kan foden immobiliseres med en aftagelig fod/ankel ortose.

Definitiv behandling

  • Non-operativ behandling: Udislocerede frakturer af 1. metatars kan behandles non-operativt men afhænger af stabiliteten. Stabiliteten afgøres ved stressrøntgen (røntgen taget med vægtbelastning) som med fordel tages efter 10-12 dage i ambulatoriet (ikke muligt akut pga. smerter). Displacerer frakturen eller kommer der diastase mellem basis af 1. og 2. metatars er frakturen ustabil og skal opereres. Hvis frakturen er stabil kan man behandle non-operativt med en aftagelig fod/ankel ortose uden vægtbæring de første 3 uger efterfulgt af vægtbelastning med ortose i yderligere 3 uger. Kan forvente smerter gennem længere tid.
  • Operativ behandling: frakturer der er dislocerede, komminutte, vinkler eller har spring i ledfladen skal oftest behandles operativt med intern fiksation (skruer alene eller skinne osteosyntese).
  • Ambulant opfølgning:
    – Udislocerede eller minimalt displacerede frakturer skal opfølges med vægtbærende røntgen efter 10-12 dage mhp. stabilitet af fraktur og nærliggende led.