Proximal humerus fraktur

Diagnosekode: DS422

Udarbejdet af Ilija Ban. Revideret af Bo Sanderhoff Olsen

Introduktion

  • Epidemiologi: Op til 7% af alle brud hos voksne. Kvinde:Mand ratio 3:1 og gennemsnitlig alder 75år.
  • Patofysiologi: Lavenergi skade hos ældre (osteoporotisk knogle) med fald på udstrakt arm. Hos yngre er der oftest tale om højenergi skader
  • Associerede skader:
    – Nerveskade (N. Axillaris)
    – Karskade (A. Brachialis (sjælden))
    – Ribbensfraktur og/eller pneumothorax

Præsentation

  • Symptomer: Patienter har moderate til udtalte smerter over skulderen der forværres ved bevægelse.  Har typisk armen ind til kroppen med albuen flekteret 90 grader.
  • Relevant undersøgelse og fund:
    – Hæmatom af skulder, arm og bryst ses ofte
    – Se efter åbne frakturer
    – Undersøg for nerveskade (N. Axillaris: sensibilitets tab over deltoideus. Senere kan svækket abduktion ,udadrotation og atrofi konstateres)
    – Undersøg thorax for ribbensbrud og pneumothorax.
    – Patientens alder, almentilstand og funktionsniveau noteres.
  • Strukturer i fare:
    – Nerveskade (N. Axillaris)
    – Karskade (A. Brachialis (sjælden))
    – Ribbensfraktur og/eller pneumothorax

Klassifikation

  • Neers klassifikation er hyppigst brugt men også svær klinisk pga kompleksiteten af denne
  • Klassifikationen baseres på kombinationen af 4 fraktursegmenter (ledbærende del, tub. major, tub. minor samt humerusskaftet) samt om disse segmenter er displaceret over 1 cm eller vinklet 45 grader.  Da kombinationsmulighederne er mange (bedst illustreret ved Hertels Lego fortolkning af Neers)er det bedst at beskrive frakturen fremfor at angive Neers klassifikation.

Skadestue behandling

  • Initial diagnostik: Røntgenoptagelser i 2 planer (AP optagelse samt Y-optagelse). Kan suppleres med axil-optagelse for at vurdere ledfladen. Hos patienter hvor operation kan være indiceret kan man supplere med CT efter aftale med vagthavende ortopædkirurg.
  • Behandling i skadestue:
    – Immobilisering af skadet arm med løs slynge med albuen bøjet 90 grader og ind til kroppen. (enkelte afdelinger foretrækker fixeret slynge for at mindske bevægelsen og dermed smerterne, se lokal instruks).
    – Smertelindring med peroral analgetika
    – Behandl evt. associerede skader.

Definitiv behandling

  • Non-operativ behandling: Udislocerede eller minimalt displacerede frakturer (ca 60 % af alle frakturer) behandles med slynge i 10-14 dage og derefter opstart af svingøvelser. Vægtbelastning kan tillades gradvist efter 6 uger men bør forinden være kontrolleret radiologisk for sekundær fraktur displacering. Genoptræningen går langsomt og man kan forvente nedsat bevægelse.
  • Patienter over 65år kan uanset displacering af fragmenterne med fordel behandles ikke-operativt (jvf. Kort Klinisk Retningslinje). Ved tvivl skal vagthavende ortopædkirurg kontaktes.
  • Operativ behandling kan være indiceret hos enkelte patienter. Følgende patienter skal konfereres med vagthavende ortopædkirurg mhp. operation:
    – Frakturluksationer (ledbærende del er disloceret fortil eller bagtil samtidigt med at det er separeret fra resten af humerus)
    – Frakturer med caput split.
    – Isolerede tuberculum major frakturer displacerede mere end 1 cm proximalt eller medialt.
    – Displacerede 2,3 eller 4 parts frakturer hos patienter under 65år.
  • Ambulant opfølgning:
    – Størstedelen af de proximale humerus frakturer er minimalt displacerede og behandles non-operativt. Disse skal henvises til ambulatoriet efter 10-14 dage mhp. røntgenkontrol og vurdering om opstart af tidlig mobilisering.