Muskelskade (fibersprængning)

Diagnosekode: DS763A (muskelskade på bagsiden af låret), DS761A (muskelskade på forsiden af låret), DS861B (muskelskade sv.t læggen).

Introduktion

Epidemiologi: En muskelskade (overrivning af muskelfibre) er den hyppigste idrætsskade og udgør op til 50% af alle idætsrelaterede skader.
Patofysiologi: Sker typisk i forbindelse med en pludselig eller kraftfuld bevægelse (inddirekte) eller ved direkte traume mod muskulaturen (kontusion). De hyppigste muskler der bliver beskadiget er musklerne i forlåret (m. quadriceps), baglåret (m. semimembranosus, m. semitendinosus, m. biceps femoris) og læggen (m. gastrocnemius, m. soleus).

Præsentation

Symptomer: De fleste muskelskader vil præsentere sig som en akut indsættende smerte i musklen ifm. en pludselig eller kraftfuld bevægelse (indirekte skade). Disse skader vil typisk opstå i muskel-sene-overgangen med risiko for fuld ruptur. Bemærk at muskel-sene-overgangen strækker sig langt ind i musklen (ofte 10-20cm), og patienten derfor ofte angiver smerten beliggende ’midt i musklen’. I visse situationer er der tale om direkte traume mod muskulaturen fx ifm. en tackling eller lignende (contusion). Her er der risiko for blødning i eller omkring muskulaturen. Overbelastningsskader i muskulaturen vil præsentere sig som krampe eller muskelømhed efter træning (DOMS – Delayed Onset Muscle Soreness).
Relevant undersøgelse og fund:
– Der er ofte ømhed/smerte sv.t det skadet område
– Hæmatom og spændt muskelloge kan forekomme (ved de direkte traumer)
– Funktionsnedsættelse kan forekomme (se relevante fund under klassifikations afsnittet sv.t forskellige grader skade)
– En defekt i muskulaturen er typisk tegn på komplet muskelruptur.
Strukturer i fare:
– Ved direkte traumer kan der være risiko for udvikling af compartment syndrom.

Klassifikation

Man inddeler muskelskader i direkte og indirekte skader hvoraf de indirekte yderligere inddeles i akutte og overbelastningsskader (se præsentation afsnittet) De akutte indirekte muskelskader inddeles i grad 1-3. Grad 1 repræsentere en mild skade med involvering af få muskelfibre således at der er lokal ømhed eller smerte, men fuld bevægelighed og styrke. Grad 2 repræsenterer en moderat skade på en betydelig del af musklen. Der vil her være smerte ved aktivering af muskulaturen samt begrænset bevægelighed grundet hævelse og smerte. Den svære grad 3 skaden er en fuld ruptur af musklen hyppigst opstået i muskelsene-overgangen. Der vil her være smerte og hævelse omkring skaden samt helt ophævet funktion af musklen.

Skadestue behandling

Initial diagnostik: Diagnosen stilles typisk klinisk. Kan man ikke udelukke knogle skade kan man bestille røntgen af skadet område. Som diagnostisk hjælp til den kliniske undersøgelse kan anvendes UL og MR-scanning (typisk ved større skader og ikke uden aftale med vagthavende ortopædkirurg).
Behandling i skadestue:
– De indirekte grad 1 og 2 skader behandles ud fra RICE / POLICE princippet.
– Grad 3 skader skal vurderes ift. evt. muskel og/eller sene retraktion
– De svære direkte muskelskader med stor blødning er sjældne, men indebærer en risiko for udvikling af akut compartment syndrom hvorfor denne diagnose altid skal overvejes.

Definitiv behandling

Non-operativ behandling: De indirekte grad 1 og 2 skader skal initialt behandles ud fra RICE / POLICE princippet, men efter ganske få dage skal en fokuseret genoptræning med fokus på mobilisering / bevægelse opstartes. Et dansk studie omhandlende akutte baglårs- og lægskader har netop vist, at en tidlig mobilisering (2-3 dage efter skaden) vil forkorte skadesperioden betydeligt. Ligeledes er der god evidens for at specifik (genop-)træning vil reducere risikoen for re-skade som ellers ubehandlet vil være høj.
Operativ behandling:
– Hos en relevant patientgruppe med en grad 3 skader med betydelig retraktion bør kirurgi mhp. fiksering / suturering overvejes.
– I tilfælde af akut compartment syndrom vil behandlingen være akut kirurgi med fascietomi, evakuering af hæmatomet og hæmostase.
Ambulant opfølgning: Afsluttes til egen læge