• Epimediologi: Sjælden tilstand og eftersom et ukendt antal knæluksationer reponeres spontant, kendes den reelle incidens ikke.
• Patofysiologi: Skadesmekanismen er oftest højenergitraumer (trafikulykker, ridning ect.) eller lavenergitraumer (sportsaktivitet, fald). Hyperekstension kan give anledning til anterior knæluksation, mens en bagudrettet kræft rettet mod proksimale tibia (fx instrumentbrætskade) kan give anledning til posterior luksation. Svær overvægt har vist sig at være forbundet med væsentlig øget risiko for knæluksation selv ved minimale traume.
• Associeret skade:
  – Vaskulær skade: skade på a. poplitea (kan beskadiges i forskelligt omfang fra intimaoprulning til total overrivning af arterien) er alvorlig og ekstremitetstruende. Incidensen for associeret karskade er omkring 19% for alle skader, men for højenergitraumer vil incidensen være op mod 65%.
  – Nerveskade: Incidens for skade på n. peroneus communis er ca. 25% (kan manifestere sig med dropfod og ændret sensibilitet på fodryg samt distalt anterolateralt på crus)
  – Bløddelsskade (fx korsbåndsruptur, collateralligament ruptur, patellaseneruptur, meniskskade og  bruskskade)

• Symptomer: stærke knæsmerter og fejlstilling af knæet eller beskrivelse af fejlstilling forud for spontant reponering.
• Relevant undersøgelse og fund:
  – Undersøg for fejlstilling af knæet (50 % er spontant reponeret på vej til skadestuen. Disse kan have ganske diskrete tegn på knæskade (hævelse, misfarvning og smerte)
  – Undersøg for vaskulær skade (palpation af distale pulsforhold og sammenlig med modsatte side, vurdering af kapillærfylde og benets farve og temperatur)
  – Undersøg for neurologisk skade (primært peronerus påvirkning med dropfod og ændret sensibilitet på fodryg samt distalt anterolateralt på crus)
  -”Dimple sign” (penetration af mediale femurkondyl gennem mediale del af ledkapslen), indikerer posterolateral luksation. Tilstanden manifesterer sig med hudintrækning over mediale femurkondyl. I dette tilfælde er det kontraindiceret at gøre lukket reponering pga. risiko for hudnekrose.
• Strukturer i fare:
  – A. Poplitea
  – N. Peroneus

• Deskriptiv beskrivelse af luksationen (Kennedys klassifikation) benyttes primært.

Klassifikationen baseres på at beskrive dislokationsretningen af tibia i forhold til femur. Inddeles i anterior (hyppigst op til 50%), posterior (næst hyppigst op til 40%), medial (sjældne), lateral (sjældne) og rotations knæluksatione (sjældne).

• Initial diagnostik: Røntgen i to planer (AP- og sideplan) før og efter reponering.
• Behandling i skadestue:
  – Vurdering af de neurovaskulære forhold før reponering.
  – Smertelindring typisk med iv analgetika.
  – Reponering af knæet. (Reponeringen afhænger af dislocationsretningen. De anterior luksationer reponeres ved træk i længderetningen samtidigt med at femur (låret) trækkes frem på let bøjet knæ. De posterior luksationer reponeres ved træk i længderetningen samtidigt med af tibia (underbenet) trækkes frem på strakt ben.)
  – Kan knæet ikke reponeres i skadestuen skal det immobilseres og patienten meldes til vagthavende ortopædkirurg mhp. akut reponering i generel anæstesi.
  – Efter reponering vurderes de neurovaskulære forhold igen inden benet immobiliseres (knæorthose eller gips) i let fleksion (ca 30 grader).
  – Patienten meldes til vagthavende ortopædkirug mhp. indlæggelse til videre udredning (eksempelvis CT angiografi eller subakut MR) eller til observation (gentagne vurdering af neurovaskulære forhold)
• Vurdering af vaskulære forhold:
  – Ankel-brakial index (ABI) benyttes som led i vurdering af vaskulære forhold. Ved ABI > 0.9 og normal puls efter reponering fortsættes observation ved gentagen klinisk undersøgelse. Ved ABI < 0.9 og normal puls efter reponering konfereres med karkirugisk vagthavende
  – Rutinemæssig CT angiografi ved alle knæluksationer er ikke indiceret. Hvis der efter reponering er gentagne målinger af ABI over 0.9 og normal puls sammenlignet med modsatte side  er CT angiografi ikke rutinemæssigt indiceret i den akutte udredning af potentiel karskade.

• Lukket reponering i GA med efterfølgende anlæggelse af stabiliserende bandage (høj bagre gips med mulighed for indblik til neurovaskulære forhold)
• Indlæggelse til observation efter reponering mhp. vurdering af neurovaskulære forhold (intimaskade kan præsentere sig flere dage efter traumet).
• MR mhp. vurdering af bløddelsskade og ligamentrekonstruktion.
• Definitiv ligamentrekonstruktion foretages på hospital med specialiseret funktion.