Karpal luksation
Diagnosekode: DS630E
Udarbejdet af Mohammad Jafar Revideret af Janni Thillemann. Juni November 2020
Introduktion
- Epidemiologi: Akut karpal luksation er en relativt sjælden, men alvorlig tilstand der kræver akut behandling.
- Patofysiologi: Sker hyppigt ved et højenergi traume. Den hyppigste skade er ”perilunær luksation”, som ud over ligamentlæsionerne kan ledsages af fraktur af håndrodsknogle og/eller processus styloideus radii/ulnae. På trods af at anamnesen indeholder beskrivelse af en stor kraftpåvirkning, overses op til 25% af de karpale luksationer ved det initiale skadestuebesøg.
Præsentation
- Symptomer: Generaliseret smerte og hævelse af håndledet, men ulig andre ledluksationer ses typisk ikke væsentlige fejlstillinger eller deformiteter
- Relevant undersøgelse og fund:
– Palpationsømheden er ofte diffus
– Smerteforværring ved bevægelse
– Nervepåvirkning, hyppigst paræstesier i n. medianus gebetet
– Undersøg nerverne distalt på hånden med særligt fokus på N. Radialis (manglende dorsalflektion af håndled, manglende ekstension af tomlens IP led samt nedsat sensibilitet på dorsalsiden af hånden). - Strukturer i fare:
– Neurovaskulær påvirkning: Udfald i n. medianus eller n. ulnaris gebetet skal dokumenteres. Beskriv kapillærrespons, fingerfarve og -temperatur.
Klassifikation
- Ikke relevant men man skal kunne skelne radiologisk mellem de forskellige typer karpale luksationer
– Perilunær luksation: Lunatum er korrekt placeret og på linie med radius, mens capitatum (carpus) er dorsalt lukseret. Kombination af fraktur, ligament-ruptur og knogle-avulsion
ses i forskellige former. Transskafoid perilunær luksation udgør 60% af de perilunære luksationer
– Lunatum luksation: Lunatum er displaceret, mens radius, capitatum og 3. metacarpalknogle er på linie. De volare radiolunare ligamenter er stærke og derfor lukserer lunatum oftest volart, mens dorsale og interkarpale ligamenter læderes/knoglerne omkring lunatum frakturerer. Lunatum kan på AP røntgen ses med en trekantet ”piece of pie” konfiguration”.
Skadestue behandling
- Initial diagnostik: Røntgenoptagelser i 2 planer:
– AP- håndled (fig 1): Normalt er Gilulas linjer ubrudte og i kontinuitet
– Lateral optagelse (fig 2): Normalt er den volare kant af os pisiforme mellem den volare kant af tuberculum scaphoideii og den volare kant af os capitatum. Længdeaksen gennem 3. metacarpalknogle skal forløbe centralt i capitatum, lunatum og radius længdeakse.
– CT-scanning, evt. 3D rekonstruktion: Kan anvendes ved mistanke om karpal luksation på konventionelle røntgen og belyser eventuelle ledsagende frakturer. - Behandling i skadestue:
– Karpale luksationer kræver hurtig behandling.
– Vagthavende ortopædkirurg/håndkirurg orienteres initialt mhp. akut reponering af luksationen i generel anæstesi, for at reducere risikoen for skader på brusk samt
nerveskade
– Ved åbne sår behandles efter instruks for åbne fraktur. Sårene skal ikke sutureres i skadestuen
– Anlæg støttende gipsskinne på håndleddet.
Definitiv behandling
- Operativ behandling: Karpale luksationer behandles operativt med lukket eller åben reposition, samt evt. osteosyntese og ligamentsuturering. Oftest er der behov for samtidig spaltning af karpaltunlen ved påvirkning af N. Medianus
- Prognose: Karpale luksationer har en dårlig prognose med risiko for reduceret bevægelighed og persisterende smerter. Tilstanden kræver typisk ergoterapeutisk træning.