• Definition: en fraktur der har direkte kommunikation til de ydre omgivelser. Ethvert sår i huden i nærheden af en fraktur skal betragtes som en åbning til frakturen indtil det modsatte er bevist. Det er en af de få akutte tilstande indenfor ortopædkirurgi.
• Epidemiologi: Ca. 5 % af alle frakturer der behandles med operation i Danmark er åbne fraktuer, ifølge Dansk Fraktur Databases årsrapport 2018.
• Patofysiologi: Opstår typisk ved højenergi traumer, men ses også ved almindelige lavenergi traumer, specielt i den ældre del af befolkningen.
  – Åben fraktur ses hyppigst i forbindelse med fraktur af tibia og fingrene.
• Associerede skader:
  – Da de større åbne frakturer er sket ved størrer energi finder man ofte associerede skader på kroppen.
  – Compartment syndrom: En åben fraktur udelukker ikke et compartment syndrom.
  – Kar- og nerveskader ses ved de større læsioner (Gustilo Anderson type 3B og 3C.)

• Symptomer: Symptomerne er oftes præget af den underliggende knogle eller bløddelsskade. De fleste har smerter pga. knoglebruddet.
• Relevant undersøgelse og fund:
  – Inspektion af ekstremitet for brud af huden. Skaderne kan variere fra ganske små sår til større huddefekter.
  – Størrelsen af den synlige vævsskade reflekter ikke altid omfanget af den underliggende vævsskade.
• Relevant undersøgelse og fund:
  – Neurovaskulær skade: undersøg de distale pulsforhold på ekstremiteten. Ved forskel i puls på ekstremiteterne kan der være tale om karskade og pt skal konfereres med vagthavende ortopædkirurg mhp. videre vurdering og udredning.

• Gustilo Anderson klassifikationen anvendes hyppigst. Den er primært beregnet til at beskrive skader på tibia men bruges generelt på hele kroppen. Bemærk at denne klassifikation egentlig først kan anvendes efter kirurgi, men det er normalt at anvende den deskriptivt inden kirurgi for at lette kommunikationen:

Denne klassifikation inddeler frakturen efter den omgivende vævsskade. Type I, II og III adskiller sig primært i forhold til om der er sår under 1 cm (type I), over 10 cm (type III) eller der imellem (type II). En segmentær fraktur af tibia klassificeret også som en type III uanset sårstørrelsen. Type III skaderne er siden underinddelt efter omfanget af vævsskaden. Type IIIA har minimal periostal skade i modsætning til type IIIB hvor der er betydelig vævsskade som kræver plastikkirurgisk behandling. Type IIIC involverer karskader som kræver karkirurgi da ekstremiteten er truet.

• Initiel diagnostik: Oftest er skaden åbenlys, men vigtigt at huske at ethvert sår i huden i nærheden af en fraktur skal betragtes som en åbning til frakturen indtil det modsatte er bevist. Dette kan kommes nærmere ved at probe såret med steril pincet eller lignende.
• Behandlinger i skadestuen: Følgende behandlinger foretages så hurtigt som muligt, røntgen og anden diagnostik skal ikke forhindre dette:Associeret skader:
  – Afhængigt af traumet skal patienten modtages og behandles efter gængse traumemodtagelses principper.
  – Behandlingen af åbne frakturer foretages derefter så hurtigt som muligt. Røntgen og anden diagnostik skal ikke forhindre den initiale behandling.
  – IV antibiotika profylakse opstartes hurtigst muligt. Se lokal instruks for korrekt antibiotika dække.
  – Tetanus profylakse
  – Smertedækning oftest kræves iv analgetika.
  – Fotodokumentation af såret/skaden. Sæt gerne en lineal ved siden af såret.
  – Overfladisk vask af såret hvor man primært fjerner synlig forurening (eksempelvis fremmedlegemer). Sårene skal ikke eksploreres eller spules i skadestuen.
  – Såret forsejles med opvredet NaCl forbinding for at undgå yderligere kontaminering. Vigtigt at forbindingen ikke er for våd da det giver maceration af huden.
  – Frakturen reponeres hvis fejlstillet og ekstremiteten stabiliseres med passende gips eller bandage.
  – Henvis til røntgen af skadet ekstremitet men inden konferere med vagthavende ortopædkirurg mhp. behovet for ev.t CT scanning hvis frakturtype taler for det.
  – Klargøring til akut operation mhp. grundig vævs debridement samt forsørgelse af frakturen. Overflytning til relevant afdeling kan være relevant alt efter lokale forhold. Gustilo III skader skal ifølge Sundhedssyrelsens sundhedsplan behandles på et af landets 4 højt specialiserede afdelinger så konferer tidligt i forløbet.

• Non-operativ behandling: Ganske få åbne frakturer kan behandles non-operativt. Ved små bløddelsskader og en underliggende udisloceret fraktur  der egner sig til non-operativ behandling kan såret og frakturen behandles definitivt fra skadestuen. Konferere altid med vagthavende ortopædkirurg.
• Operativ behandling: De fleste åbne frakturer kræver operativ behandling. Debridement af bløddele er yderst vigtigt. Under operationen åbnes mindre sår for at vurdere omfanget af underliggende skade. Generelt skal debridement være aggressiv og grundig og man skal fjerne alle avitale dele af bløddele og knogle. Åbningerne skylles med rigelig mængde NaCl. Som tommelfingerregel skal der skylles med 3 liter NaCl x Gustilo graden under operationen. Frakturen stabiliseres derefter typisk med en temporær eksterne fiksation indtil definitiv behandling er muligt. Primær definitiv behandling kan dog oftes foretages på Gustilo type I og II skader. Længerevarende antibiotisk behandling er ikke nødvendig efter kirurgi med grundig oprensning af såret.
• Gustilo III skader skal ifølge Sundhedssyrelsens sundhedsplan behandles på et af landets 4 højt specialiserede afdelinger så konferer tidligt i forløbet.
• Ambulant opfølgning:
  – Ambulant opfølgning afhænger af typen af skade. Følges typisk til sikker opheling af bløddele og fraktur. Opfølgning planlægges af operatøren.