Collum femoris fraktur

Diagnosekode: DS720

Udarbejdet af Bjarke Viberg. Revideret af Henrik Palm. September 2019

Introduktion

  • Epidemiologi:
    – Der er ca. 6.700 hoftenære frakturer i Danmark årligt for patienter over 65 år, hvoraf ca. 55 % er collum femoris frakturer.
    – Det er typisk et lavenergibrud.
    – Den typiske patient er 82 år, kvinde (3 ud af 4), med en vis co-morbiditet og udgør 2,2 % af antallet af sengedage i Danmark.
    – Mortaliteten er ret udtalt – ca. 10 % er døde efter 30 dage og ca. 25 % efter 1 år.
  • Patofysiologi:
    – Ca. 95 % af alle hoftebrud skyldes fald.
  • Associerede skader:
    – Der ses typisk ikke associerede skader, men patienten kan være faldet pga. infektion og man skal gå ud fra, at de har osteoporose.

Præsentation

  • Symptomer:
    – Patienten har smerter sv.t hoften/lysken og ligger typisk med forkortet og udadroteret ben.
    – Hvis patienten havde smerter før faldet, kan det være tegn på artrose eller (be/afkræft på røntgen) eller patologisk fraktur (bestil CT)
  • Relevant undersøgelse og fund:
    – Palper området for direkte ømhed – os pubis, lysken og trokanterpartiet. For indirekte ømhed kan man lave let rotation af femur.
  • Strukturer i fare:
    – Ingen, men der er altid et vist blodtab og patienterne er ofte dehydreret.

Klassifikation

Her bruges næsten altid den klassiske Garden klassificering, der gruppes i udisloceret (type 1+2) samt disloceret (type 3+4).

En nyere modificering til denne klassifikation er at vurdere sidebilledet på de udislocerede fraktur. Her måles posterior tilt, og er den mere end 20 grader, er den i stedet disloceret.

Skadestue behandling

  • Initial diagnostik:
    – Røntgen af bækken og hofte.
    – CT kan være indiceret hvis man ikke på konventionelle røntgen kan se fraktur men patienten fortsat har klinik, eller hvis der er mistanke om patologisk fraktur.
  • Behandlinger i skadestue:
    – Patienten skal smertebehandles (f.eks. morfika, epidural blokade, perifer nerveblok, gabapentin – læs lokale instruks) samt have anlagt i.v. adgang.
    – Alle hoftefrakturer skal som udgangspunkt indlægges til operativ behandling.
    – Mange af disse patienter får blodfortyndende behandling som skal pauseres. Skal opstartes i profylaktisk forebyggende behandling med lav-molekylært heparinpræperat. .
    – OBS! Finder man ikke en hoftenær fraktur, skal man huske at se efter ramus fraktur.

Definitiv behandling

  • Non-operativ behandling: stort set aldrig indiceret.
  • Operativ behandling: I Danmark er der lavet et referenceprogram for hoftenære frakturer: alle patienter under 70 år samt alle udislocerede frakturer anbefales operation med intern fixation (skruer).  Er patienten over 70 år og har en disloceret fraktur, anbefales der hemialloplastik alternativ total hofte alloplastik. Referenceprogrammet er dog fra 2008, hvorfor der kan være forskelle fra hospital til hospital. Inden udskrivelse bør man tage stilling til patientens iøvrigt medicinske tilstand samt flad- og osteoporoseudredning.
  • Ambulant opfølgning:
    – Typisk er der ingen opfølgende kontrol.