Septisk artrit hos børn.

Diagnosekode: DM009

Introduktion

Introduktion: Akut behandlingskrævende tilstand. Præsenterer sig som regel med akut indsættende smerter i et led (mest almindeligt hofte og knæled). Ofte findes ætiologien ikke, men den hyppigste årsag til både septisk artrit er Staphylococcus aureus. Derudover findes også Streptococcus pyogenes, Streptococcus pneumoniae og Kingella kingae som ætiologisk agens.
Epidemiologi: Rammer formentligt hyppigere børn under 4 år. Husk at reaktiv artrit principielt ikke rammer børn under 1 år.
Patofysiologi: Septisk artritis er en bakteriel infektion i et synovialled. Tilstanden kan opstå ved hæmatogen bakteriel spredning til leddet eller mindre hyppigt have baggrund i en underliggende akut osteomyelitis (bakteriel infektion i knogle). Tilstanden kan også opstå på baggrund af penetrerende traume eller nylig kirurgi i området.
Associerede skader:
– Barnet kan være septisk

Præsentation

Symptomer: Symptomerne på septisk artrit er smerter, som ofte er tiltagende over dage, samt nedsat funktion af den afficerede ekstremitet. Der kan særligt hos yngre børn være uspecifikke almen symptomer som nedsat appetit og øget gråd.
Relevant undersøgelse og fund:
– Der er ofte smerter, hævelse, bevægeindskrænkning og evt. rødme af det afficerede led.
– Der kan være feber, men feber er ikke altid til stede.
– Barnet kan også være septisk.
– Typisk er hoften afficeret og da finder man ofte hofte let flekteret, abduceret og udadroteret.
Strukturer i fare:
– Overset septisk artrit kan medføre systemisk infektion og permanent skade på et eller flere led

Klassifikation

Der foreligger ikke en egentlig klassifikation af tilstanden. Der ønskes journalført en beskrivelse af den kliniske tilstand og begrundelserne for at mistænke septisk artrit

Skadestue behandling

Initial diagnostik: Klinisk undersøgelse af barnet vil ofte føre til mistanke om påvirkning af et bestemt led (manglende funktion, smerter ved forsøg på passiv bevægelse over leddet). Der skal måles central temperatur inden opstart af paracetamol og NSAID. Der skal tages infektionstal inklusiv (leukocytter + diff tælling, CRP og sænkningsreaktion) samt bestilles bloddyrkning. Endvidere bestilles akut ultralydsscanning af led mistænkt for septisk artrit og røntgenbilleder af leddet. Særligt for mistænkt septisk artrit i hofteleddet skal der ikke bestilles ensidigt hofte billede men derimod røntgen af bækken AP + lauensteins projektion for at visualisere begge hofteled.
Behandling i skadestue:
– Udredes ofte i pædiatrisk regi. I skadestuen skal det afklares om der er mistanke om septisk artrit. Kan dette ikke udelukkes følges principperne nedenfor. Barnet faster indtil der er konfereret med ortopædkirurg om akut kirurgisk intervention
– Kocher kriterierne kan anvendes til at skelne reaktiv artrit fra septisk artrit
– Ved debut af septisk artrit og akut osteomyelitis er CRP eller SR forhøjet hos stort set alle børn

Definitiv behandling

Non-operativ behandling: Ved mistænkt septisk artrit bør der altid udføres invasiv diagnostik (ledpunktur) inden opstart af antibiotika behandling.
Operativ behandling: Ved ultrasonisk påvist ledansamling og mistanke til septisk artritis tilstræbes akut ledpunktur og skylning. Da ledpunktur alt overvejende må ske i GA, påhviler ansvaret herfor normalt det ortopædkirurgiske vagthold.
–Der kan være tilfælde, hvor det kan være nødvendigt, at foretage åben / artroskopisk drænage. For hofteleddet bør dette foretages gennem anterior adgang (Smith-Peterson intervallet) for at beskytte hofteleddet mod avaskulær nekrose (blodforsyning til caput femoris løber posteriort for hofteleddet). Varetages ofte på børneortopædisk specialafdeling.
Ambulant opfølgning: Opfølgning og efterbehandling af infektion kan foregå i pædiatrisk eller ortopædkirurgisk regi. Nyere regimer for antibiotika behandling benytter højdosis empirisk antibiotika i kortere varighed end tidligere. Ved mistanke om vækstforstyrrelser vil der normalt være et kontrol forløb på børneortopædisk specialafdeling.