Luksation af albueleddet hos børn

Diagnosekode: DS531

Udarbejdet af Marie Fridberg. November 2020

Introduktion

  • Generelt: Et lukseret albueled kan betragtes som en skade der indeholder et spektrum af associerede skader på strukturer der stabiliserer albueleddet udover de ossøse strukturer som umiddelbart kan ses på et røntgenbillede. Luksationen skal ophæves så hurtigt som muligt.
  • Epidemiologi: Luksation udgør kun 3% af alvorlige skader på albueregionen hos børn. Forekommer hyppigst i alderen 10-15 år.
  • Patofysiologi: Opstår hyppigst ved fald på strakt arm.
  • Associerede skader:
    – Avulsion af mediale epikondyl
    – 10-15 % har nervus ulnaris påvirkning
    – Caput radii fraktur (Jeffrey´s fracture)
    – Processus coronoideus fraktur
    – Skade på n. medianus og a. brachialis (sjælden)

Præsentation

  • Symptomer: Barnet har typisk smerter omkring albuen og holden armen ind til kroppen. Albuen findes typisk med fejlstilling, nedsat bevægelse og hævelse.
  • Relevant undersøgelse og fund:
    – Albuen holde typisk flekteret.
    – Fejlstillingen kan palperes og typisk ses.
    – Undersøg for neurovaskulær skade.

Klassifikation

  • Typisk anvendes opdeling efter  retningen af olecranons displacering i forhold til humerus.  Opdeles i 1) posterolateral luksations (mest almindelige (80%)), 2) posteromedial luksation, 3) anterior luksation (sjælden) og 4) disruption af ulna og radius..

Skadestue behandling

  • Initial diagnostik: Røntgenoptagelser i 2 planer af albuen (AP og sideoptagelse) inden reposition.
  • Behandling i skadestue:
    – Neurovaskulær forhold vurderes og dokumenteres bør før og efter reposition.
    – Der skal opstartes smertestillende medicin.
    – Reposition i skadestuen i lattergas og eller rus. (læs om reposition under definitiv behandling)
    – Immobilisering med gips, hvis der ikek foretages reposition i skadestuen.

Definitiv behandling

  • Non-operativ behandling: størstedelen af de simple uden associerede skader kan behandles nonoperativt. Albuen skal være stabil efter reposition.
    – Lukket reposition i skadestuen i lattergas rus samt analgetika iht. lokale instrukser for smertebehandling af børn.
    – Lukket reposition på operationsgangen i generel anæstesi såfremt barnet ikke kan smertedækkes og medvirke i skadestuen til forsøg på lukket reposition.
    – Repositions teknik af posterior luksation: Længde træk, supination af underarmen samt fleksion med tryk/skub på olecranon – herefter vil ofte mærkes et klonk (Pusher teknik)
    – Efter reponering sikres neurovaskulære forhold
    – Immobilisering med gips af albuen i 90 graders stilling. (opnås ikke stabilitet ved underarmen i neutral stilling kan den proneres eller supineres og immobiliseres i mest stabile position).
    – Postreponering vigtigt at sikre stilling radiologisk med røntgenoptagelse af albuen i 2 planer. OBS på avulsion af mediale epikondyl som kan være indeklemt intraartikulær.
  • Operativ behandling: gælder albuer der efter lukket reponering ikke opnår stabilitet, hvor mediale epikondyl er indeklemt i albueleddet efter lukket reponering samt ved komplekse luksationer med associerede skader.
  • Ambulant opfølgning:
    – Ved nonoperativ behandling skal stillingen af leddet kontrolleres radiologisk efter 1 og 2 uger. Albuen immobiliseres i 2-3 uger (længere tid giver stifhed af albuen) og alfbandageres i ambulatoriet. Albuen testes for instabilitet. Ingen kontaktsport eller albuebelastede aktivitet i 3 måneder.
    – Postoperativt forløb efter operativ behandling besluttes af opererende kirurg.