Collatteral ligament læsion på tommelfingeren

Diagnosekode: DS634F

Udarbejdet af Tine Weis. Revideret af Jannie Thillemann. Februar 2021

Introduktion

  • Epidemiologi:
    – Hyppig ligamentskade
    – UCL-læsioner ses 9 gange så hyppigt som RCL skader
  • Patofysiologi: UCL og RCL består hver af to komponenter: Et kollateralt ligament og et accessorisk kollateralt ligament. UCL og RCL stabiliserer tommelfingerens grundled i radial/ulnar retning og sikrer dermed stabilitet ved pincet-, nøgle- og kraftgreb. Desuden forhindrer ligamenterne volar glidning af proksimale phalangs.
    Ligamentskaden er oftest lukket og opstår ved et forceret ulnart eller radialt vrid (traume) i tommelfingeren (eks. skistav, cykelstyr, boldspil, faldtraume).
    Ligamentet kan afrives helt eller delvist – med eller uden knogleavulsion. Typisk afrives ligamentet fra sit distale hæfte på basis af proksimale phalangs.
    Stener-læsion, hvor ligamentet slås op over adductor-aponeurosen ses kun ved UCL-skade. Volarpladen kan være medinddraget i læsionen.
  • Associerede skader:
    – Volar pladelæsion

Præsentation

  • Symptomer: Hævelse omkring tommelfingerens grundled og ømhed over UCL/RCL.
  • Relevant undersøgelse og fund:
    – Eventuelt ses fejlstilling med radialdeviation/ulnar i grundleddet og volar glidning (subluksation) af proksimale phalangs som medfører, at caput af 1. metacarp fremstår mere
    prominerende.
    – Ved Stener-læsion kan man evt. palpere rund udfyldning ved det afrevne ligament.

Klassifikation

  • Ikke relevant.

Skadestue behandling

  • Initial diagnostik:
    – Anamnese for traumemekanisme.
    – Stabilitetstest på strakt grundled (tester accesoriske kollaterale ligament og volarpladen) samt 30 graders fleksion (tester det egentlig kollaterale ligament).
    – Anlæg lokal anæstesi omkring det skadede ligament, hvis undersøgelsen ikke kan gennemføres konklusivt pga smerter.
    – Sammenlign ALTID med raske tommelfinger.
    – 30 graders deviation eller 15 graders øget deviation sammenholdt med raske anses som tegn på instabilitet. Fravær af et fast stop når ligamenterne er strakte, er ligeledes tegn på instabilitet.
    – Billedediagnostik: Røntgen af 1. finger mhp. knogleavulsion og subluksation.
    – Diagnosen bør kunne stilles eller afkræftes på baggrund af objektiv undersøgelse og røntgen diagnostik. Undersøgelse under gennemlyser evt. i lokal bedøvelse. Sammenlign med raske
    tommel. Ultralyd og MR-scanning bør ikke foretages rutinemæssigt, navnlig ikke, hvis det får opsættende virkning på behandlingsforløbet
  • Behandling af UCL-læsioner i skadestue:
    – Støttebind eller tapening ved distorsion med sikkert ligamentært stop ved stabilitetstest.
    – Instabile UCL-læsioner behandles med radial kantgips og henvises til operation.
    -Ved inkonklusiv undersøgelse – sekundær vurdering ved ortopæd- eller håndkirurg.
  • Behandling af RCL-læsioner i skadestue:
    – Da Stener-læsioner ikke forekommer ved RCL-læsioner, kan distorsioner med sikkert stop behandles konservativt (støttebind eller tapening).
    – Ved svær instabilitet og subluksation kan operativ behandling kan være indiceret.

Definitiv behandling

  • Non-operativ behandling: kun af distorsioner med sikkert ligamentært stop ved stabilitetstest.
  • Operativ behandling: Instabile skader behandles primært operativt med sutur/reinsertion af ligamentet. Gipsbandagering i 4-6 uger efterfulgt af beskyttet genoptræning med aflastende orthose. Fuld belastning efter 10-12 uger. Primær sutur bør foretages senest 3 uger efter skaden. Ved ældre læsioner kan ligament rekonstruktion være nødvendigt.