• Epidemiologi: Op til 3% af alle brud hos voksne. Ses hyppigst hos kvinder og typisk alder er mellem 20 og 60 år.
• Patofysiologi: Fleste skader sker ved lavenergi traume med fald på udstrakt arm (isoleret caput radii skader).
• Associerede skader:- Associerede skader ses i op til 40 % af tilfældene
  – Hyppigst ses skade af LCL (posterolateral rotationsskade) eller MCL (valgus load).
  – Albue luksationer samt fraktur af proc. coronoideus, olecranon, capitellum ses også relativt hyppigt.
  – Ruptur af den intraosseøse membran (Essex-Lopresti) er en sjælden skade og overses hyppigt.

• Symptomer: Patienter har smerter, hævelse og begrænset bevægelse sv.t albuen.
• Relevant undersøgelse og fund:
  – Direkte smerter over caput radii.
  – Er der smerter over laterale epikondyl kan man mistænke LCL skade.
  – Er der smerter over mediale epikondyl kan man mistænke MCL skade.
  – Undersøg håndleddet for løshed og smerter. Er der positive tegn skal der også laves radiologisk undersøgelse af håndleddet.
  – Undersøg for albue luksation.
• Strukturer i fare:
  – OBS for de associeret skader. Essex-Lopresti skader overses hyppigt. Ses lille afsprængning af proc. coronoideus er det tegn på at albuen har været lukseret.

• • Mason klassifikation (modificeret af Broberg et al.) er hyppigst brugt

Klassifikationen er baseret på frakturmønstret:
Type 1: Simpel udisloceret fraktur (mejselfraktur),
Type 2: Simpel disloceret fraktur
Type 3: komminut fraktur
Type 4: Caput radii fraktur kombineret med luksation i albuelleddet

• Initial diagnostik:
  Røntgenoptagelser i 2 planer (AP og sideoptagelse). Vær her opmærksom på ”fatpad-sign” også kaldet ”hajfinne-tegn” som i 90% af tilfældene er associeret med en caput radii fraktur. Supplering med CT kun efter aftale med vagthavende ortopædkirurg og bør kun bruges ved identifikation af fragmenter ved komminutte caput radii skader eller til diagnostik af associerede skade.
• Behandling i skadestue:
  – Man skal skelne mellem dem der skal opereres og dem der egner sig til non-operativ behandling (se næste afsnit)
  – Er der tale om en simpel og minimalt displaceret fraktur  anlægges en collar´n cuff til kort smerteimmobilisering (max 1 uge). Pt opfordres til opstart af bevægelse for at undgå stivhed. Kan følges op efter 1 uge i ambulatoriet eller ved egen læge uden røntgen.
  – Komminutte frakturer eller ved associeret skader kan armen immobiliseret i en vinkelgips. Kontakt vagthavende ortopædkirurg mhp. vurdering af operations indikation.
  – Smertelindring med peroral analgetika.

• Non-operativ behandling: Simpel armslynge (eks collar´n cuff) i kort tid (max 1 uge) med opstart af bevægeøvelser hurtigst muligt. Følgende frakturer egner sig til non-operativ behandling:
  – Alle Type I frakturer (simple og udisplaceret)
  – Alle Type II frakturer (simple med displacering over 2 mm) hvor der ikke er mekanisk stop i albuen. Enkelte steder opereres disse patienter hvis frakturen involverer mere end 1/3 af ledfladen.
  – Enkelte simple frakturer hvor der har været en albueluksation som er reponeret og albuen nu er stabil. Skal dog altid konfereres med vagthavende ortopædkirurg.
• Operativ behandling: med enten resektion, osteosyntese eller proteseforsyning er oftest indiceret ved følgende:
  – Type III frakturer (mere end 3 fragmenter)
  – Type IV frakturer (caput radius fraktur associeret med albueluksation)
  – Type II frakturer hvis der er mekanisk stop/blok eller hvis frakturen involvere mere end 1/3 af ledfladen.
• Ambulant opfølgning
  – Patienter der er behandlet non-operativt (Type I og Type II) kan med fordel ses ambulant efter 1 uge for at sikre opstart af bevægelse (ellers bliver albuen stiv). Ved Type II frakturer er det vigtigt at vurdere om der kan være tale om mekanisk stop/blok. Intraartikulær lokalanæstesi kan være en hjælp til diagnostisk hvis patienten har mange smerter.