Børnefraktur af tuberositas tibia
Diagnosekode: DS821
Udarbejdet af Sara Dietz Pedersen. November 2020
Introduktion
- Epidemiologi:
– Udgør 0,4-2,7 % af alle børnefrakturer
– Opstår langt hyppigere ved drenge end piger 10:1
– Typisk i alderen 12-15 år - Patofysiologi: Opstår typisk i forbindelse med sport der involverer eksplosive hop eller sprint
- Associerede skader:
– Ved involvering af ledfladen (type III) skal meniskforhold overvejes.
Præsentation
- Symptomer: Barnet oplever typisk pludselig smerter og et smæld af knæet i forbindelse med hop eller sprint. Knæet hæver typisk op kort derefter.
- Relevant undersøgelse og fund:
– Problemer med at ekstendere i knæet. Ved de mindre alvorlige skader kan patienten godt ekstendere knæet mod tyngdekraften, men ikke mod modstand
– Hævelse omkring knæet og den proximale del af tibia
– Ømhed ved den anterior proximale del af tibia, patellasenen og m. quadriceps.
– Ekstensorapparatet testes (eksempelvis løft af ben strakt)
Klassifikation
- Ogden klassifikation er hyppigst brugt.
- Klassifikationen baseres på angivelse af frakturen (avulsionen) i forhold til ossifikationscenter og epifysen. Type I frakturen går gennem det sekundære ossifikationscenter (tæt på lig. patella tilhæftningen). Type II frakturen går i mellem det primære og sekundære ossifikationscenter. Type III frakturen går tvær gennem begge ossifikationscentre og op i leddet (hyppigste type). Type IV fraktur gennem hele epifysen. Type V en periostal sleeve avulsion
Skadestue behandling
- Initial diagnostik: Røntgenoptagelser i 2 planer (AP og sideoptagelse). Obs højtstående patella. CT kan være indiceret (besluttes efter samråd med vagthavende ortopædkirurg) hvis frakturen er intraartikulær.
- Behandling i skadestue:
– Der skal opstartes smertestillende medicin.
– Immobilisering med eksempelvis en bagre gips.
– Vagthavende ortopædkirurg skal kontaktes mhp. videre behandling.
Definitiv behandling
- Non-operativ behandling:
– Type I og II kan som regel behandles konservativt med en høj bagre gips såfremt extensor apparatet er intakt, og det afrevne fragment ikke er displaceret mere end 2-3 mm
– Bandageringstid: 4-6 uger uden støtte - Operativ behandling;
– Type II (displacering > 2mm) og Type III-V behandles operativt.
– Det displacerede fragment fikseres typisk med en eller flere skruer
– Associerede skader kan også kræve operativ behandling, f.eks. en menisklæsion - Ambulant opfølgning:
– Alle ses til klinisk og radiologisk kontrol efter 7-10 dage i ortopædkirurgisk regi primært mhp. frakturskred.
– Videre ambulante forløb afhænger af frakturtype og behandlingen af frakturen. Besluttes typisk af operatøren.